Bag ethvert maleri ligger en bevidsthed, og i bevidsthenden skaber erindringerne en identitet – og et landskab blandet med erindring som en kiste fyldt med skatte.
Herunder møder du tilsyneladende danske landskabsmalerier. De fleste af dem er malet inden for de sidste år, og du kan blot opleve dem som vinduer indtil udvalgte steder i Danmark.
Men billederne er mere end det, skabte som de er i et møde mellem erindringer om fortiden og landskabet selv. Derfor kan du måske møde dig selv i billederne her.
Du behøver selvfølgelig ikke have gået med et smukt menneske gennem natten eller skøjtet på isen, som jeg har på nogle af billederne herunder, men da de fleste menneskeliv ligner hinanden, vil disse stumper af Danmark og fortiden måske åbne døren til dine egne erindringslandskaber.
Tanken bag projektet er at arbejde med forskellige elementer af erindring. Ofte er vores erindringer bundet til en lyd, en lugt eller et sted. En erindring kan også være voldsomt symboliseret gennem en ting, et fotografi eller måske en ring, som har tilhørt en elsket person.
I malerierne har jeg arbejdet med et udvalgt landskab forbundet på forhånd med en betydningsfuld erindring. Hvert landskab herunder er udsprunget af en erindring, og hvis du klikker på billederne, kommer du frem til erindringerne bag.