En lille nisse rejste
med ekstrapost fra land til land,
hans agt det var at hilse
på verdens største mand.En lille nisse rejste. Børnesang af J. C. Gerson, 1845
Mine bedsteforældre boede omkring 200 km. borte i Jylland. En rejse på lange 8 timer dengang. Jeg tilbragte en stor del af min barndom hos dem i Brørup sammen med deres store, gode familie. En dag i sommeren 47, var det vist, sneg jeg mig alene ud af huset, drevet af et meget stærkt ønske om at se, hvad der lå udenfor den lille by. Skønt jeg kun var 3 eller 4 år gammel, var jeg helt besluttet på at finde ud af det. Så jeg drog afsted og gik den lange km. ud til bygrænsen, hvor markerne begyndte. Desværre havde jeg glemt at fortælle, jeg ville afsted, så de måtte sætte en eftersøgning i gang, før min kusine fandt mig.
I maleriet har jeg forsøgt at vise følelsen af undren, spænding over at stå ved byens rand som lille barn – og nå sit mål.