The sea was calm, your heart would have responded gaily, beating obedient to controlling hands, you on the shore…
T. S. Eliot: The waste land. Original draft. 1922.
I begyndelsen af sommeren 1947 eller 48 stod jeg ved strandkanten med mine forældre, og Nekselø lå i baggrunden. Ingen havde badetøj på, jeg var i skjorte og bukser med seler. For at imponere min mor og far og de andre voksne løb jeg ud i vandet med alt tøjet på. Det tynger på kroppen, når det bliver vådt. En lille pige, som senere blev min ven for resten af hendes liv, stod tæt på, og måske ville jeg også vise mig for hende.
De voksne skældte ikke ud, men lo overbærende og tog mig med op til sommerhuset for at få tørt tøj på. I mine øjne var vandet ligeså vidunderligt blåt som på billedet. Og lige så gennemsigtigt. Og dagen små smuk hvor jeg både havde en mor og en far.