Landskab. Tidlig morgen foråret 1960.

Ro, ro, ro din bådkysten skal vi nå.Vuggende, vuggende, vuggende, vuggende,over bølgen blå.

Engelsk børnesang. 1800 tallet.

I det tidlige forår, helt nøjagtigt til pinse, vågnede en 17 årig pige og jeg kl. 5 om morgenen og roede de tre km. til Nekselø.

Havet var helt roligt og meget, meget smukt. Og det var pigen også. I dag har jeg været gift med hende i 57 år. På vej hjem nogle timer senere, rejste der sig en stærk storm og bølgerne slog ind over den lille træbåds sider, så den kunne synke. Vi lagde ruten om og tog den korteste vej mod land. Fordi det var lidt farligt, satte pigen sig i bunden af båden, og fordi hun var bange, begyndte hun at synge for at holde frygten og vandets dæmoner borte. Hun synger stadig for mig og holder dæmonerne væk.