Himlen var som hvide roser. Langt ude, en mil ude brændte en glædesild på en høj. Der fløj en tavs fugl hurtigt forbi og videre ud i den svale dæmring. Piletræet ved brønden hældede sig stille med alle de milde, hvide blade i den lyse nat. En spæd, askehvid mølsværmer flakkede i natluften. Himlen var tåget at stjernelys.
Johannes V. Jensen. Kongens Fald. 1933.
Hvert år til Sct. Hans tændes der bål over hele Danmark. Det er en meget gammel tradition, hvor man samles med venner og familie. Min hustru og jeg har været sammen med de samme gode venner i mange, mange år til Sct. Hans, hvor vi spiser vores medbragte mad, drikker og synger medsommersangen – og har gode timer sammen.
En lang lykkelig række af erindringer om bål og midsommer og det smukke og gennemsigtige lys fra årets længste dag.
På maleriet reflekteres lyset fra det lille bål i søen og måske er der regn på vej.