Are you so old that you’ve no childhood?
Is your timeline so unreal
That all your sunsets
Come in the morning?
Baby…tell me…how you feel?Jefferson Airplane. Crown of Creation. 1968.
Solen er så rød, mor
og skoven bli’r så sort
Nu er solen død, mor
og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor
vi låser vores gang.
Kom, sæt dig ved min pude, mor
og syng en lille sang.Harald Bergstedt. Poems. 1915.
Jeg holdt virkelig meget af min mor, som havde gjort så meget for mig. Vi boede i et hus på hovedgaden i den lille by Hørve. Tre var vi, da min far var død ved en ulykke mange år før. Min bror, min mor og jeg. Hun tjente til livets opretholdelse ved at sælge tøj, metervarer og andre trikotagevarer i butikken under vores lille lejlighed.
Når de sidste kunder og de ansatte i butikken var gået hjem, sad vi ofte og snakkede sammen, mens mørket faldt på. Jeg husker disse timer med stor taknemlighed, og en dag, da vi havde siddet længe og diskuteret og været hinanden nær, mens hun sad i sofaen og jeg i den røde stol i uopskåret mekka, rejste jeg mig og gik hen til vinduet og så på solnedgangen.
Næsten 60 år senere har jeg forsøgt at genkalde dette øjeblik i maleriet.