Det er hvidt herude,
kyndelmisse slår sin knude
overmåde hvas og hård,
hvidt forneden, hvidt foroven,
pudret tykt står træ i skoven
som udi min abildgård.Steen Steensen Blicher. 1838.
Om vinteren gik solen ofte ned over de snedækkede marker med en overflod af blå nuancer. Luften vibrerede, mens mørket rykkede nærmere og trætheden satte ind.
I vinteren 54 var jeg 11 år gammel og kørte ud for at samle frosne gulerødder til min kaniner nogle km. hjemmefra. Gulerødderne blev transporteret i min lillebrors klapvogn bundet fast til min cykel. Mens jeg kørte eller snarere trak cyklen tilbage gennem det snedækkede landskab, hvor sneen var helt blå, blev jeg pludselig forfærdelig træt. Hjemme fandt vi ud af, at jeg havde høj feber. Men kaninerne fik deres foder, og jeg har aldrig glemt den blå farve, jeg oplevede på vejen hjem gennem vinterens skumring.