Det var r\u00e6dselsfuldt. Efter 127 km i bil n\u00e5ede vi d\u00f8ren. <\/p>\n\n\n\n
Det gik nogenlunde p\u00e5 turen derop. Vi talte om s\u00e5 meget andet og jeg kunne helt fortr\u00e6nge pakkerne i bagrummet. Det var f\u00f8rst for alvor da vi gik hen over parkeringspladsen, at jeg gjorde mig klart, hvilke problemer jeg havde rodet mig ud i. Og muligheden for uendelig fiasko. FIASKO stod hen over d\u00f8ren i den moderne bygning, vi n\u00e6rmede os. Solskin var det parokdoksalt ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Derinde sad to m\u00e6nd ved et bord og tog imod billederne, som skulle afleveres inden censureringen. Jeg ville bare hjem. Min elskede sagde: Jeg k\u00f8rer ikke med helt herop og hjem igen, uden du afleverer de billeder.<\/em> Men jeg turde ikke. Det var alt for sv\u00e6rt. Og billederne var skrumpet ind i deres b\u00f8lgeindpakning. Lynhurtigt var de g\u00e5et fra h\u00e5b til talentl\u00f8shed. Helt af sig selv. Hvordan<\/span> havde jeg dog f\u00e5et den forrykte ide. Det var alt sammen en opskrift p\u00e5 det fuldst\u00e6ndige nederlag. Der stod jeg med en selvtillid tynd som en gennemsigtig m\u00e5ne. 66 \u00e5r, alt for gammel. Ikke bare p\u00e5 tynd is, men med hovedet under vand. Sank. Ud ad d\u00f8ren ville jeg. Gemme mig i en undskyldning af l\u00f8gne. Hjem. <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Men billederne blev afleveret. Basta. Der var flere kilometer fra d\u00f8ren og til bordet med de to m\u00e6nd. Jeg talte mine skridt, da jeg krydsede gulvet. For dem var det rutine for mig Rubikon med usikre skridt <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n Og billederne blev antaget. Forunderligt nok. <\/p>\n\n\n\n Og nu 15 \u00e5r senere, efter m\u00e6ngder af udstillinger herhjemme og i udlandet, efter priser, stipendier og ophold bl.a i USA, kan det virker forunderligt. Men dengang var usikkerheden, angsten og manglen p\u00e5 tro p\u00e5 mig selv som ulve, der hylede alt for h\u00f8jt. Og min ben tynde og svage som en 3 \u00e5rigs og gulvet alt for uendeligt. <\/p>\n\n\n\n Og hvorfor s\u00e5 fort\u00e6lle den historie, s\u00e5 kontraeffektfuld til myten om den evige vinder. Alladdin som fik det hele ned i hatten. Fordi den er sand, men ogs\u00e5 fordi den indeholder en morale. At hvis man ikke pr\u00f8ver, har man tabt p\u00e5 forh\u00e5nd. At ens dr\u00f8mme fortjener deres plads uafh\u00e6ngigt af ens usikkerhed. At man skal give m\u00e5lene en stor chance, f\u00f8r man giver op. <\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/dansk.svenfroekjaer.com\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/IMG_3476-1.jpg\")
<\/a><\/figure>