AT male landskaber er for mig en meget gammeldags måde at arbejde på, men samtidig så virkeligt fascinerende. Det er som at hengive sig til erindringerne fra min barndom, hvor jeg voksede op i Odsherred, hvor der arbejdede mange billedkunstnere.
Min første erindring om en maler, handler om den berømte Karl Bovin, som lå på rygen på vejen uden for vores sommerhus ved Havnsø og spillede fløjte eller trompet. Jeg var omkring 5 år gammel, og nogle dage senere fandt jeg ham siddende med sit staffeli og en palet fyldt med mange smukke farver, som jeg stadig husker tydeligt, fordi de gjorde så stort et indtryk på mig. Da jeg blev ældre, mødte jeg mange af malerne deroppe som Poul S. Nielsen og Holmer Trier.
Dengang havde jeg naturligvis ingen anelse om, at jeg selv end dag ville blive billedkunstner, og skønt jeg normalt arbejder med andre problemstillinger og metoder, så vil jeg gerne vise min respekt ved at male landskaber overfor de mennesker, som gjorde min barndom smuk, ikke kun malerne, men også min mor (Ida Frøkjær-Jensen) Jaja og fru Jaja, (Kitte og Herman Jacobsen) og alle de mange andre, som jeg har de bedste minder om.
Forøvrigt fandt jeg hurtigt ud af, at landskabsmaleri styres af de samme regler som andre former for maleri.
